Pension og sundhed i PFA

Dansk Filmklipperselskab samarbejder med PFA. Derfor kan du som en del af din overenskomst eller dit ansættelsesforhold have en pensionsordning i PFA, så du kan spare op til pensionen og er sikret, hvis du bliver syg eller kommer til skade. Har du ikke en pensionsordning i dag, kan du som medlem i Dansk Filmklipperselskab bruge det frivillige medlemstilbud.

Til dig med overenskomst

Du har en attraktiv pensionsordning i PFA, hvor din arbejdsgiver indbetaler 9,5 % af din løn – jævnfør overenskomsten mellem Dansk Filmklipperselskab og Producentforeningen. Udover din opsparing, der giver dig en økonomisk sikkerhed, så har du også en række forsikringer, der dækker dig og din familie ved sygdom og skader. Som standard har du blandt andet PFA Kritisk sygdom, PFA Liv og PFA Erhvervsevne. Du vil efter første indbetaling modtage en erklæring, som du skal udfylde. 

Når din arbejdsgiver indbetaler, skal vedkommende notere overenskomstkode 20226 i lønsystemet, og denne kode peger på pensionsordningen i PFA. 

Til dig uden overenskomst

Som selvstændig og medlem af Dansk Filmklipperselskab kan du også få pensionsordning i PFA. Minimumsindbetalingen er 12.000 kr. årligt, og udover din opsparing kan du, mod aflevering af tilfredsstillende helbredsoplysninger, få flere sundhedsforsikringer med i ordningen. Vil duhøre mere om oprettelse, eller har du spørgsmål til det frivillige medlemstilbud, kan du ringe til PFA på 70 12 50 00.

Muligheder for tilpasning

Uanset om du er ansat under overenskomst, eller du er selvstændig, så er din ordning fleksibel, så du kan tilpasse den til dine behov. For eksempel kan du ændre din risikoprofil på din opsparing, ligesom du kan ændre standarddækningen på dine forsikringer og medforsikre dine børn. 

Tilvalg af PFA Helbredssikring 

Som medlem af Dansk Filmklipperselskab har du også mulighed for at købe en PFA Helbredssikring til 1.668 kr. årligt. Kontakt PFA på 70 12 50 00 for at hør mere og få oprettetforsikringen.

Har du pensionsopsparinger?

Hvis du har flere pensionsordninger, kan det være en fordel at samle dem i PFA. Det giver et bedre overblik, og du kan ofte spare penge, fordi der kun skal betales omkostninger til administration et sted.

Få det hele med

Du har også flere fordele, hvor nogle kan have værdi for dig her og nu, andre har du mulighed for at give videre til dine nærmeste, og så er der dem, der er gode at kende til senere i livet. 

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte PFA via Mit PFA eller på 70 12 50 00.

Bliv klogere på pension her