Netflix og forbundene indgår rettighedsaftale for danske dramaserier
Netflix og forbundene indgår rettighedsaftale for danske dramaserier
Netflix og forbundene indgår rettighedsaftale for danske dramaserier
Netflix og de syv danske forbund repræsenteret af Create Denmark har indgået en rettighedsaftale for danske dramaserier. Aftalen inkluderer en garanteret indledende rettighedsbetaling ved lancering på Netflix-tjenesten – efterfulgt af yderligere vederlag baseret på succesen af en serie.
“Vi er glade for at have indgået en aftale med Netflix, der gør det muligt for Netflix at bestille nyt dansk drama i Danmark. Aftalen sikrer en garanteret betaling for hver serie, men indebærer også deling af succes i form af et yderligere vederlag baseret på seere. Vi ser frem til at fortsætte vores samarbejde med Netflix og videreudvikle aftalen,” siger Benjamin Boe Rasmussen, talsmand for Create Denmark.
“Det har været vores højeste prioritet at genoptage bestillingen og udviklingen af fremragende dansk indhold, og vi er derfor glade for, at vi endelig har indgået en fair aftale med de danske forbund. Vi er stolte af at bidrage til væksten i den danske audiovisuelle sektor, og vi ser frem til at bygge videre på vores relation til den dygtige danske kreative branche,” siger Rachel C. Schumacher, Senior Counsel, International Labour Relations, Netflix.
Aftalen træder i kraft, når den er godkendt af forbundene og Producentforeningen, og løber frem til udgangen af 2024.