COVID-19-ANBEFALINGER
TIL KLIPPERE OG KLIPPEASSISTENTER

Klippeprocessen er et essentielt samarbejde mellem instruktør og klipper og klipperummet er et intimt rum, hvor det unikke samarbejde finder sted. Den konstante dialog mellem klipper og instruktør er nødvendig og finder bedst sted foran filmen, i samme rum, på samme tid.

Produktioner skal naturligvis følge de til enhver tid gældende anbefalinger fra offentlige myndigheder, som kan findes her: www.sst.dk

Derudover kommer vi med følgende anbefalinger og idéer til at overholde retningslinjerne, samtidig med at vi værner om det vigtige samarbejde i klipperummet:

Anbefalinger til klippere og klippeassistenter:

  • Bliv hjemme hvis du er syg.
  • Undgå smitte ved altid at holde god afstand
  • Klipperummet skal være stort og ventileret nok, til at man kan være der sammen.
  • Klipperummet indrettes så instruktøren ikke “ånder klipperen i nakken”, f.eks. vha en ekstra skærm. Overvej at bruge mundbind eller opdele folk med en Perspex eller plastplade, i situationer hvor afstandskrav ikke kan overholdes.
  • Flyt samtaler udenfor når muligt.
  • Hold møder som ikke specifikt handler om klippet over telefonen eller med videoopkald.
  • I nogle tilfælde kan der være brug for at arbejde remotely med videocast-systemer som Deja Edit, Evercast eller stream direkte fra klippe programmet med AJA U-tap, Blackmagic Design Web Presenter eller Magewell USB Capture HDMI. Disse gør det muligt at sende dit klippeprogram videre som et webcam signal i apps som Zoom. Tidslinje kan også deles via Screen-sharing heri.
  • Sørg for at kun personer som er strengt nødvendige, er med til gennemsyn. Sørg for at gennemsyn foregår i tilpas store lokaler. De som bare skal se klip “til orientering” kan få dem som stream eller klip.
  • Spis frokost på alternative tidspunkter, så mange mennesker ikke samles på én gang.
  • Undgå smitte ved kontakt med udstyr og ting. Afsprit udstyr og alle overflader før og efter brug med et spritholdigt middel (f.eks. ethanol 70-85%). Afsprit alle harddiske, som du modtager fra optagelserne eller giver videre.