BARSELS-PULJEN. ANSØGNING – SÅDAN GØR DU

Har du fået et barn, født eller adopteret, kan du ansøge om et barselslegat på 8.000 kr. fra barselspuljen (BETA-fonden). Beløbet er et skattepligtigt engangsbeløb og udbetales som A-løn.

Barselspuljen administreres i fællesskab af Danske Scenografer, Dansk Journalistforbund, Dansk Filmfotograf Forbund og Dansk Filmklipperselskab.

Din ansøgning om barselslegat skal være modtaget senest 1 år efter fødsels- eller adoptionstidspunkt.

Da midlerne i denne pulje hentes fra arbejde udført under Fiktionsoverenskomsten af 7. februar 2022 mellem De4 (Danske Scenografer, Dansk Journalistforbund, Dansk Filmklipperselskab og Dansk Filmfotograf Forbund) og Producentforeningen, kan du kun ansøge barselslegatet, hvis du har arbejdet under denne overenskomst i minimum 4 uger inden for en periode på 2 år inden fødselstidspunktet.

Du ansøger ved at udfylde, underskrive og indsende  ansøgningsskema og bilag til sikker mail ds@scenograf.dk.

Følgende bilag skal vedlægges ansøgningen:

  • Barnets personattest.
  • En underskrevet ansættelseskontrakt, som kan dokumentere beskæftigelseskravet under Fiktionsoverenskomsten.

Opfylder du ikke betingelserne for at modtage legatet, vil du blive orienteret herom.

Send bilag og ansøgning til:

ds@scenograf.dk (sikker mail )

Er du ikke medlem af Dansk Filmklipperselskab, Danske Scenografer, Dansk Journalistforbund  eller Dansk Filmfotograf Forbund opkræves et administrationsgebyr på i alt 1.000 kr., som fratrækkes det udbetalte beløb.