REKLAME. KONTRAKT – TING DU SKAL HAVE MED
VIGTIGT!: Selvom du gør brug af nedenstående råd og tekster i din kontrakt, bør du altid indsende din kontrakt til kontrakt@danskfilmklipperselskab.dk, når du mener den er færdig. Vi oplever jævnligt at ting bliver systematisk ændret over tid, på trods af at vi f.eks. har standardkontrakter. Ved at du sender din kontrakt ind, kan vi få et overblik over, om der er systematiske tendenser på vej. Derudover vil din kontrakt indgå i vores arkiv, som vi kan bruge når vi skal forhandle rettigheder.
Når du indsender din kontrakt, beder vi dig skrive dette i emnefeltet: “Titel på prod.”, “Dokumentar/spillefilm/tv-serie/tv-program/reklame/andet?”, “Produktionsselskab”, “Aftager/distributør”, “Dit navn”, “Telefonnr.”
Når du indgår kontrakt på en reklame, skal du sørge for at få et Copydan forbehold ind i kontrakten, eller blot på din faktura.
Det er vigtigt at understrege, at Copydan-forbehold ikke koster producent eller kunde noget, da Copydan-forbeholdet kun omhandler sekundær brug. Læs mere om ophavsret og Copydan her
Copydan-forbehold:
Klipperen og producenten bevarer, desuagtet øvrige aftalevilkår, hver rettigheder samt en vederlagsret for brug af produktionen omfattet af Ophavsretslovens §§ 13, 13a, 17, 30a, 35-46a , 39 og 50, stk. 2 herunder bestemmelser der i fremtiden måtte afløse eller på sammenlignelig vis supplere disse bestemmelser.