HELLIGDAGSBETALING. ANSØGNING – HVORDAN?

Som freelancer, får du ikke betaling for de helligdage der måtte være under din ansættelse. Derfor har vi helligdagsfonden, som et supplement, til den manglende løn.

Arbejder du under fiktionsoverenskomsten mellem Dansk Filmklipperselskab (De4) og producentforeningen, skal producenten ifølge §16 i overenskomsten indbetale 1% af den ferieberettigede løn, til De4s Helligdagsfond. I de tilfælde hvor du har en kontrakt der løber hen over “skæve” helligdage, vil du derfor kunne søge kompensation for manglende løn.

I øjeblikket er udbetalingen 1600 kr pr. dag.

Reglerne er:

– Du kan søge om kompensation for den/de helligdag(e), der har været i løbet af den ansættelsesperiode man har haft i forbindelse med et job på overenkomst mellem producentforeningen og De4.

– Du kan søge kompensation for jobs der strækker sig hen over følgende helligdage: Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, Kristi Himmelfartsdag, 2. pinsedag, hele grundlovsdag, juleaftensdag, 1. og 2. juledag, samt nytårsaftensdag.

– Du kan først søge efter helligdagen er afholdt.

– Ikke-medlemmer skal betale et administrationsgebyr på 600 kr. pr. udbetaling.

Udbetaling af helligdagspenge sker ved at der til ce@scenograf.dk,sendes en Helligdagserklæring, samt en kopi af en ansættelseskontrakt samt lønsedler vedrørende perioden, hvor helligdagene falder.

Helligdagsforeningen administreres for De4, af Danske Scenografer.

Hent helligdagserklæring for 2023-24 her:

Hent helligdagserklæring for 2023 her:

Hent helligdagserklæring for 2022 her:

Er du producent?

Producenter der skal indbetale til betapuljen og helligdagsfonden finder skemaer og vejledning her: helligdagsforening og beta fond